AKOK – din tryghed i salget!
Egesvinget 1, 4243 Rude
PRIS:
AREAL: 162 m2
BYGGEÅR: 1975
Carport/udhus: 28/14 m2
Villa | Pris |
---|---|
Boligareal 162 m2 | Udbetaling 85.000,- |
Kælder 76 m2 | Brutto 9.934,- |
Antal plan 1 | Netto 7.959,- |
Carport/udhus 28/14 m2 | Ejerudgifter 1.653,- |
Garage 0 | Opvarmning Oliefyr |
Grundareal 1.090 m2 | Energimærke C |
Byggeår 1975 | Sagsnr. 1540 |
Beskrivelse af villaen
Rummelig og indflytningsklar villa i hyggelige Rude
I naturskønne Rude ligger denne dejlige villa, der præsenterer sig velholdt og indflytningsklar. Boligen er omgivet af naturen, og bag hoveddøren venter en god planløsning med plads til familien.
Udefra fremstår boligen særdeles indbydende med sin pæne, gule murstensfacade og bede, der byder jer velkommen. Ejendommen er opført i 1975 og fordeler sig på 162 m2 bolig og 76 m2 kælder. Husets brede vinduespartier og lyse materialer giver indtryk af et lyst og behageligt hjem.
Træder I ind ad hoveddøren og står i entreen, er der herfra adgang til gæstetoilettet. Fortsætter I hen ad fordelingsgangen, finder I et pænt badeværelse med brus og tre store værelser. I den anden ende af gangen ligger køkkenet, der fremstår yderst velholdt og rummeligt med hvide elementer opsat i en vinkelform og masser af skabsplads. Den dejlige stue med en hyggelig brændeovn er opført således, at der er rig mulighed for at opdele den i spise- og opholdsstue. I stuen er der desuden høje vinduespartier, der skaber et naturligt lys i rummet.
Boligen inkluderer også en god, højloftet kælder med lysindfald samt et bryggers og to disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Fra stuen kan I via terrassedøren gå udenfor på den overdækkede terrasse. Herfra fører trapper ned til endnu en flisebelagt terrasse, hvor I kan nyde aftensolen. En tredje terrasse befinder sig bag carporten og er ligeledes overdækket. Fra terrasserne er der en skøn udsigt til haven og de bagvedliggende grønne områder.
Beliggenheden er yderst fordelagtig for familien, der ønsker at bosætte sig i et roligt og trygt kvarter tæt på dagligdagens gøremål. I er tæt på både vand, strand og havn og har kort afstand til offentlig transport. Daginstitution, skole og fritidsaktiviteter kan nås på en kort cykeltur, mens indkøb blot er ni minutters kørsel væk.
Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information.
Udfyld skemaet for at downloade:
Salgsopstilling, tilstandsrapport, elrapport og energimærke.